Butikschef
Om dig
Er du butikschef i en anden butik og søger nye græsgange, eller er du en erfaren salgsassistent, der er klar til det næste trin i en kæde præget af traditioner og højt til loftet?
Som butikschef skal du trives i en hektisk og travl hverdag, hvor der sættes store krav til dig som leder og sælger.
Som butikschef skal du være dygtig til at lede og motivere dine medarbejdere og være indstillet på at gå forrest og vise vejen. Du er resultatorienteret, har sans for detaljer og er ikke bleg for at påtage dig ekspertrollen – for Kaufmann ønsker at yde service af høj karat.
Jobbet
Din hovedopgave er at stå for den daglige ledelse af butikken dvs. sikre butikkens drift, udvikling og aktiviteter – med fokus på kunder og salg.
Som butikschef vil du indgå i et tæt samarbejde med andre butikschefer og derigennem udbygge dit kendskab til kæden.
Du er ansvarlig for butikkens overordnede udseende, og vi forventer, at du har stor interesse i modetendenser og butikkens brands, så du kan yde den bedste kundeservice
Se ledige stillinger
AXEL KAUFMANN ApS er et dansk familieejet firma. Kaufmann ApS består af 18 Kaufmann butikker, 17 qUINT butikker og 2 Axel butikker. Vi er stolte af vores gode omdømme i branchen og gør alt, hvad vi kan for at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi brænder for det vi gør, er engagerede og tager alle ansvar. Det er derfor vi går efter de bedste medarbejdere.
Brænder du for en karriere i modebranchen, så finder du vores ledige stillinger herunder.